Menu

VB/KRIF herre rykker op i S2

image Anders Krogh Kristensen (Arne) bringer med et selvmål udeholdet i front efter bare to minutters spil.
PG
25. juni 2018 kl. 17:29
Serie 3 VB/KRIF - Stjernen 3-3 (3-0)

Fodbold, serie 3 VB/KRIF-Stjernen BK 3-3 (3-0)

Vindinge herre S3 kunne til lørdagens opgør klare sig med uafgjort for at rykke op i S2, mens udeholdet havde brug for en sejr for at rykke op.

Stjernen startede bedst, og efter 2 min. scorede Anders Krogh Kristensen, i eget net. I det niende minut blev det 0-2 og midt i halvlegen 0-3. Herefter fik hjemmeholdet stabiliseret forsvaret, og i pausen blev der talt med store bogstaver, og det var et forvandlet hjemmehold, der efter pausen fik vendt kampen, og med en hurtig reducering af Admir Harba vendte troen på oprykning tilbage. Blot tre minutter senere var samme spiller igen på spil, og med endnu et hovedstød blev det 2-3. Med bare syv minutter igen kom forløsningen, da Malthe Mosevang Madsen med sin sene scoring sikrede det uafgjorte resultat, og dermed holdfællesskabet VB/KRIF til oprykning i Serie 2.

- Det var på et hængende hår, kom det lettet fra træner Lars Pedersen efter slutfløjtet, og han er godt klar over, at det bliver svært i en række højere med det nuværende spillermateriale.

- Vi har en del unge spillere, men et par rutinerede kræfter til at hjælpe og guide dem på banen, ville ikke være af vejen, var ordene fra træneren.

God sommer!

Luk